Velkommen til den store guide til poker regler hos 888poker.dk
Før man for alvor kaster sig ud i at spille rigtig poker, lige meget om det er på internettet, hos vennerne eller ved live turneringer, så er det en rigtigt god ide at sætte sig ind i de grundlæggende poker regler. Her på siden giver vi dig den bedste samling af poker regler på dansk, for alle de mest populære former for poker. Du vil kunne finde poker regler der gælder for alle, altså poker regler for begyndere, poker regler for lettere øvede og poker regler for selv de mest rutinerede pokerspillere.
Poker regler – Forklaret helt enkelt
Poker er et kortspil der kombinerer spil om rigtige penge med særlige evner og strategi. Poker spilles med 52 almindelige spillekort af alt mellem 2 og 12 deltagere. Almindeligvis følger poker reglerne et fast system, der simplificeret kan opstilles på følgende måde:
Først indbetales der en Ante eller en Blind afhængig af typen af poker. Dette kan betegnes som et gebyr eller en påtvungen indsats, før spillet går i gang for alvor.
Alle spillere får et vist antal kort. Antallet er her igen afhængig af typen af poker. Nogle kort er lukkede (private), andre åbne. I visse former for poker gives der også fælleskort, altså kort der deles af alle spillere ved bordet.
Der afholdes en eller flere indsatsrunder, hvorimellem der i visse udgaver af poker som for eksempel Texas Hold’em Omaha gives et eller flere yderligere kort.
Spillet afsluttes med en afgørende indsatsrunde, der krones af en showdown hvor spilleren med den stærkeste hånd vinder puljen.
Herefter flytter dealerens position en gang til venstre, så man derved sikrer at alle spillerne får lov til at give kort og betale eventuelt påkrævede blinds.
Poker meldinger – kort fortalt
Undervejs i spillet, skal hver enkelt deltager tage nogle afgørende beslutninger: Skal jeg spille med i denne hånd? Hvornår skal jeg satse i poker? Hvornår skal jeg bluffe? Hvis man følger de mest almindelige poker regler, har en spiller mulighed for at melde følgende:
Fold – Du vælger at smide dine kort med det samme eller undervejs i spillet. Dermed mister du alle de penge, du allerede har smidt i puljen i form af Ante, blinds eller indsatser.
Check – Du kan melde ”check”, når der endnu ikke er foretaget en indsats i den nærværende omgang. Melder man ”check”, sender man turen videre til den næste spiller. Hvis der allerede er lagt en blind, betragtes det som en indsats og man kan derfor ikke sige check.
Bet – Er du den første spiller, der gør en indsats i den pågældende omgang, så kalder man det for at melde ”Bet”. Spiller man en af de typer poker hvor der indgår blinds kan man ikke melde bet, da der allerede er en indsats på bordet.
Call – Du satser et beløb tilsvarende den seneste indsats i den samme omgang.
Raise – Du forhøjer den foregående indsats ved først at lægge et beløb svarende til det allerede satsede og derefter lægge et beløb oveni. De resterende spillere i omgangen skal nu satse det samlede beløb (call + raise) for stadig at være med i spillet.
All-in – Er en særlig melding, du kun kan benytte hvis du spiller no-limit poker. Her går du ind med alle dine chips overfor den nuværende pulje. Der er altså ikke mere at gøre før showdown, da du ikke har flere chips at satse med.
Poker regler – Positionerne i poker
Hvad er ”button-positionen” i poker? Poker har sit helt eget sprog. Selv om spillet har rødder i langt ældre spil fra Europa og Mellemøsten, så blev det i USA at pokerspillet fandt sin nuværende form. Derfor er langt de fleste udtryk i dag også på engelsk, og derfor også en væsentlig ting at vide når man skal kende poker regler. Her giver vi dig et overblik over de mest almindelige navne på de forskellige positioner rundt om pokerbordet.
Small Blind - (SB) – er den spiller der indbetaler det mindste start-beløb. Spilleren sidder til venstre for BTN.
Big Blind - (BB) – Er den spiller der indbetaler det højeste start beløb, som oftest det dobbelte af SB.
Under The Gun - (UTG) - Den første spiller til at melde ud i enhver given indsatsrunde.
Middle Position - (MP) – Den eller de spillere, der sidder i midten ved bordet
Cut Off - (CO) – Dette er den næstsidste spiller til at melde ud i enhver given indsatsrunde.
Button Positionen (BTN) – Dette er personen der giver kort. Denne position markeres ofte med en lille knap, deraf navnet ”button-position”. Det er også den sidste spiller i indsatsrunden.
Poker regler - Hvad slår hvad?
Det er en af de absolut mest grundlæggende ting af poker regler, at det er den stærkeste hånd der vinder ved showdown. Dermed er det yderst vigtigt, at man forstår begrebet håndrangering i poker. Vi giver dig her en oversigt over hændernes styrke fra den stærkeste til den svageste:
Royal Flush
En Royal Flush er den stærkeste hånd i alle former for poker. Denne hånd er sammensat af de fem højeste kort i samme kulør. Den kan for eksempel bestå af ♠es, ♠konge, ♠dame, ♠knægt og ♠10.
Straight Flush
En straight flush består af fem kort i rækkefølge og af samme kulør. For eksempel en kombination af ♦6, ♦7, ♦8, ♦9 og ♦10.
Fire ens
Fire kort af forskellig kulør, men af samme slags. Det kan altså være fire knægte, fire 5’ere eller fire 9’ere.
Fuldt hus (Full House)
En kombination af tre kort af samme værdi og et par, for eksempel to 7’ere og tre damer.
Flush
En flush er kombinationen af fem kort i samme kulør, men ikke i rækkefølge. Det kan for eksempel være fem forskellige hjerter, fem forskellige klør og så videre.
Straight
En straight er fem kort i numerisk rækkefølge, men ikke i samme kulør. For eksempel: ♦ 4, ♣ 5, ♦ 6, ♥ 7 og ♣ 8.
Tre ens
Tre numerisk ens kort. For eksempel tre konger eller tre 8’ere.
To par
En hånd med to par af numerisk ens kort. For eksempel ♣ 10 & ♥ 10 + ♦ Dame & ♠ Dame.
Et par
To numerisk ens kort uafhængigt af kulør. For eksempel to 3’ere eller to knægte.
Højeste kort
Er der ingen af spillerne der sidder med en af de ovennævnte kombinationer, så er det spilleren med det højeste kort på hånden som vinder. Har to spillere de samme kort, altså kort med samme numeriske værdi, så deles puljen
Hvad er hovedtyperne af poker?
Når man ser på de forskellige slags poker, så kan man groft sagt inddele dem i fire forskellige familier med hver sin særlige type poker regler:
Straight
Spillerne får tildelt en fuld hånd med fem kort. Der spilles en indsatsrunde, hvor spillerne har mulighed for at hæve indsatsen. Dette er både den ældste og mest simple form for poker. Da reglerne er så simple, vælger de fleste rutinerede pokerspillere ofte de poker typer, der kræver mere strategi og taktik.
Stud poker
Der gives både åbne og lukkede kort. Reglerne for stud poker følger et fastlagt system, hvor man skiftevis tildeles kort og gennemgår en indsatsrunde. Den mest velkendte form for stud poker er selvfølgelig Seven Card Stud (se nedenfor).
Draw poker
Hver spiller gives en fuld hånd, som oftest bestående af fem kort. Efter en indsatsrunde får spillerne lov til at bytte uønskede kort bort i et forsøg på at forbedre deres vinderchancer. Den meste populære form for denne type af poker regler kaldes for ”Five-card draw”.
Community card poker (poker med fælleskort)
Denne type poker kaldes ind i mellem også for "flop poker". De grundlæggende poker regler er de samme som i stud poker, men i stedet for individuelle åbne kort, gives der et vist antal åbne fælleskort. Fælleskortene deles af alle spillerne ved bordet. De to mest berømte typer af poker med fælleskort er Texas Hold'em og Omaha som du kan læse mere om nedenfor.
Texas Hold’em poker regler
Texas Hold’em er ikke den yngste form for poker, men alligevel er det i dag nok den mest populære. Den spilles for det meste af helt op til 10 personer. Reglerne for Texas Hold’em poker er som følger:
Der placeres en Small Blind og en Big Blind.
Hver spiller får tildelt to personlige også kaldet lukkede kort.
Første indsatsrunde, kaldet pre-flop runden.
Floppet – dealeren lægger tre åbne kort på bordet, der deles af alle spillere.
Anden indsatsrunde.
Turn-kortet – det fjerde åbne kort lægges på bordet.
Tredje indsatsrunde.
River-kortet – Det femte og sidste fælleskort lægges op på bordet.
Fjerde indsatsrunde.
Showdown – spilleren der kan sammensætte den bedste hånd bestående af fem kort vinder.
Omaha poker regler
Omaha poker hører ligesom Hold’em versionen hjemme i den type poker regler man kalder for community card poker. Reglerne for Omaha poker kan opstilles på følgende måde:
Spillerne til venstre for dealeren betaler henholdsvis Small Blind og Big Blind.
Hver spiller modtager fire lukkede kort.
Første indsatsrunde.
De første tre åbne kort lægges på bordet.
Anden indsatsrunde, ofte kaldet for post-flop-runden.
Dealeren vender det fjerde fælleskort, kaldet Turn-kortet.
Tredje indsatsrunde.
River-kortet, det femte og sidste af fælleskortene vendes.
Fjerde og afgørende indsatsrunde.
Showdown - den spiller der kan sammensætte den stærkeste hånd bestående af lige nøjagtigt to af de lukkede kort og tre af fælleskortene har vundet.
Seven Card Stud regler
Som man måske kan forstå af navnet, så hører Seven Card Stud poker hjemme inden for den type poker regler man med et fælles navn kalder ”draw poker”. Der er altså ingen fællekort, men stadig både åbne og lukkede kort. Poker regler for Seven Card Stud poker er som følger:
Alle spillere indbetaler en Ante (et startgebyr) og der gives to lukkede og et åbent kort.
Spilleren med det laveste åbne kort indleder den første indsatsrunde.
Hver spiller får et fjerde kort med billedsiden opad.
Den anden indsatsrunde gennemføres.
Hver spiller tildeles et femte, åbent kort.
Tredje indsatsrunde.
Der gives et sjette og åbent kort til alle spillerne.
Fjerde indsatsrunde.
Til slut gives hver enkelt spiller et syvende og lukket kort efterfulgt af en afsluttende indsatsrunde.
Showdown – Spilleren med den bedste kombination af fem kort på hånden vinder puljen.
Sådan downloader du pokerklienten fra 888poker.dk
Nu hvor du har lært alt om poker regler, så har du sikkert lyst til at kaste dig ud i spillet med det samme. For at kunne anvende din nye lærdom skal du først lige downloade vores pokerklient. En poker klient er den særlige software, der gør dig i stand til at spille med andre spillere. Det er helt gratis og så er det super nemt at gøre. Du behøver bare at følge disse fem enkle trin: