Vi er vidner til et Franz Ferdinand øjeblik, da professor Tuomas Sandholm giver en highfive til sin PhD studerende Noam Brown.

Der er ingen pistol.

Ingen er døde.

Men efter Libratus, en poker robot udstyret med kunstig intelligens, havde slået fire menneskelige spillere i mere end 120.000 hænder Heads-Up No-Limit Hold'em, så kunne man lugte krudtrøgen tusind kilometer væk.

Jason Les (-880.097), Jimmy Chou (-522.857), Daniel McAulay (-277.657) og Dong Kim (-85.649), blev alle banket sønder og sammen af en maskine, der simpelthen var for god. Det endelige nederlag var med en margin på 1.776,25 chips eller 14 store blinds per 100 hænder.

”Vi fik godt nok smæk,” sagde McAuley efter nederlaget.

Dette er et skelsættende øjeblik for kunstig intelligens. Maskiner har indtil nu slået mennesker i skak, atari og senest go. Indtil nu er det dog ikke lykkedes maskinerne at slå et menneske i et spil med ufuldstændige oplysninger.

Libratus var i stand til at lære af sine fejltagelser, hver dag. Alle fire spillere sagde, at maskinen blev bedre og bedre i løbet af de 20 dage. Alle dens svagheder forsvandt som dug for solen.

Og det er selve problemet.

Der er ingen grænser for dette apparat.

Fremskridtet inden for kunstig intelligens, sammen med dette historiske øjeblik, kan få katastrofale konsekvenser for menneskeheden. Enten blive kunstig intelligens så klog, at den ødelægger os alle. Lidt ligesom vi sprøjter myrer, der drister sig til at invadere vores køkkenskab. Eller også ender det med, at vi bruger den kunstige intelligens til at ødelægge os selv.

Bliver det her enden på poker online?

Glem det.

Det kunne blive til verdens endeligt.

Anvendelsen af kunstig intelligens har ingen grænser. Vi har overhovedet ingen ide om, hvad der vil ske når den kunstige intelligens udvikler sig ud over vores atomare begrænsninger. Og det er ligegyldigt, hvor hurtigt det hele kommer til at gå. Der er noget der har givet Sisyfos en fridag. Stenen triller. Der er ingen til at stoppe den.

Jeg ved hvad du tænker.

Sikken fatalist!

Måske har du ret. Derfor kontaktede jeg seks professionelle pokerspillere og ”Berlin Bear” Bill Perkins, for at spørge dem om deres syn på Libratus og kunstig intelligens i og udenfor poker.

 

Vil menneskene vinde?

Før kampen begyndte, bad jeg panelet om at vælge en vinder. 70% af dem mente, at mennesket ville have en svag fordel fremfor den kunstige intelligens. Ingen af paneldeltagerne troede, at nogen ville vinde en overbevisende sejr.

”Jeg troede menneskene ville vinde. Det tror jeg stadig. Det vil være muligt at finde en fejl i algoritmen som kan udnyttes, når den først opdages,” sagde Bill Perkins, Global Poker Index Berlin Bear. ”Mit gæt er, at programmet ikke vil være i stand til at variere de skiftende hænder og den menneskelige faktor når der satses. Dermed har jeg ikke sagt, at man ikke kan skabe en spiller med kunstig intelligens, der vil komme langt. Jeg tror en af grundene til, at udviklerne er så hemmelighedsfulde omkring hvordan programmet virker, er fordi det kan udnyttes.”

”Jeg forventede, at menneskene ville vinde. Så længe de er mentalt helt klare og forsøger på at udnytte mønstre i den kunstige intelligens. Og samtidig ikke prøver alt for hårdt på at ”narre computeren”. Sagde Niman ‘Samoleus’ Kenkre.

”Jeg troede ikke, at udviklingen af den kunstige intelligens var tilstrækkeligt fremskreden,” sagde Andrew Barber, der er tidligere vinder af World Series of Poker. ”Men det var måske fjollet, når man tænker på, hvor langt den kunstige intelligens er nået inden for de seneste 10-15 år.”

Matt Ashton var det eneste medlem af panelet, der ikke var i tvivl om at Libratus ville vinde.

”Menneskene vinder ikke,” sagde Matt Ashton, tidligere vinder af WSOP Poker Player’s Championship. ” Jeg kan huske, jeg tænkte at den kunstige intelligens ville være forbedret meget fra sidste år. Jeg var overrasket over at folk gav 3-1 odds mod den kunstige intelligens på 2+2 og Pokershares.”

Ashton taler her om dysten mellem den kunstige intelligens Claudico og fire menneskelige spillere, der fandt sted i 2015. De menneskelige spillere vandt med hele 7.300 big blinds. Bag efter sagde forskerholdet, at de havde lært tilstrækkeligt til at foretage de nødvendige ændringer, der kunne besejre menneskene.

De fortalte bare sandheden.

Bekymrer det dig, hvis den kunstige intelligens vinder?

57% af panelet var bekymrede over Libratus sejr, men som Terrence Chan og Brian Rast pointerede, så betyder det ikke, at man har løst hele NLHE. Det betyder bare, at den kunstige intelligens har slået mennesket i en Heads-Up NLHE match.

”Sejren betyder ikke, at man har løst NLHE, ” sagde poker pro og MMA spiller, Terrence Chan. ”En virkelig løsning af HUNLHE-ligevægten er stadig langt væk. Det er jeg ret sikker på, at folkene fra Carnagie-Mellon vil indrømme.”

”Der er forskel på, at den kunstige intelligens vinder og en løsning af NLHE”, sagde Brian Rast, der har vundet flere WSOP armbånd. ”Og husk på at HU NLHE ikke er NLHE. Den kunstige intelligens har ikke løst HU NLHE.”

Bryan Paris har vundet 10 millioner dollars ved at spille poker online, så han var ret bekymret over, at Libratus vandt.

”Selvfølgelig er jeg bekymret,” sagde Paris. ”Jeg ville miste mit job.”

Brian Rast er også bekymret for fremtidens online poker.

”Jeg var allerede sikker på at online poker havde talte dage. Det her bekræfter mig bare i den tro.” Sagde Rast.

Matt Ashton og Chan er begge overbeviste om, at der er en sammenhæng mellem kunstig intelligens og fremtiden for online poker.

”At mennesket slog den kunstige intelligens i begyndelsen, gav indtryk af at online poker ville blive ved længere, men det var alligevel kun et spørgsmål om tid, før det ændrede sig.” Sagde Ashton.

”Selv om det da helt sikkert berører mig som pokerspiller, så er det uundgåeligt, at computeren bliver bedre end mennesket. Om det sker nu, næste år eller i 2020 er irrelevant. Sagde Chan.

Andrew Barber mener, at den kunstige intelligens sejr har meget større konsekvenser end bare lige inden for online poker.

”Af egoistiske grunde havde jeg gerne set, at spillet havde været lidt sværere at løse, men jeg tager det her som et lærerigt øjeblik,” sagde Barber. ”Om noget viser det, at computerne er på vej ind i en del af de job, der kræver en vis intelligens. Vi skal til at tale om, hvad vi så gør med de mennesker, der bliver skiftet ud. Det ser ud som om, at der i fremtiden ikke er arbejde nok til alle.”

Jeg er enig med Barber.

Ifølge det amerikanske Bureau of Labor Statistics var der 1,6 million lastbilchauffører i USA i 2014. Det er mere end en halv procent af befolkningen, der kun tjener 0,3% af det amerikanske BNP.

Hvor lang tid går der, før vi ikke længere finder mennesker der styrer lastbiler, fly, skibe, busser og tog?

Hvis den kunstige intelligens vinder, er det så slut med online poker?

Af alle vore panelmedlemmer var Brian Rast den eneste der mente, at enden for online poker er nær. Rast pointerede dog, at problemerne for online poker begyndte før Libratus ankomst.

”Online Poker er døende, det var allerede ved at ske,” sagde Rast. ”Det her er en milepæl i den overgangsproces, der allerede er i gang.”

Mange af paneldeltagerne mente da også, at der er svære problemer for Heads-UP online poker forude, men at det nok skal overleve.

”Spil med høje indsatser falder nok væk,” sagde Bryan Paris.

”Varianter af Heads-Up, ja,” sagde Andrew Barber. ”Jeg mener ikke det er muligt at løse spil med tre eller flere spillere, men jeg kan tage fejl.”

Spørgsmålet om online poker virkelig er død afhænger meget af hvor dygtige de forskellige online pokerrum er til at holde robotterne ude. Noget som Niman Kenkre udtrykker mere klart.

”Det afhænger af hvor gode de forskellige sites er til, at opdage og styre brugen af robotter på deres sites.” Sagde Niman Kenkre. ”Det ville ikke være så svært at implementere nogle modforanstaltninger, hvis disse hjemmesider havde lidt integritet. Men det ville nok ikke hjælpe. Det er klart, at der ikke er den samme bevægelse inden for online poker, som der var for 7-8 år siden. Hvis kunstig intelligens bliver mere udbredt, så tror jeg dog ikke nødvendigvis det er et dødsstød.”

Både Terrence Chan og Matt Ashton mener at der stadig er liv i det gamle skind.

”Overhovedet ikke,” svarede Terrence Chan adspurgt om online poker var død. “Der er andre spil end bare 200bb HUNL. Selv dengang, da University of Alberta fuldstændigt løste HU LHE, var der folk der blev ved med at spille LHE online.”

”Helt sikkert ikke endnu,” sagde Matt Ashton. ”Jeg tror også at spil med flere spillere, er for svære for den kunstige intelligens at klare. I hvert fald et stykke tid endnu. Det er ikke sikkert, at den får tankekraften til at overtage. Hvor meget action der bliver i sidste ende, er et andet spørgsmål. Jeg tror at spil med et vist indsatsniveau vil blive ved at eksistere. Så længe folk ikke er så bekymrede om at der er robotter og de taber penge. Jeg tror dog ikke, at man vil kunne ernære sig af den type spil. Det er meget sandsynligt, at der ikke bliver mulighed for at leve af online pokerspil i fremtiden.

Bill Perkins forudser en verden, hvor mennesket ikke har noget mod at spille imod robotter. Lidt på samme måde som da skak stormesteren Garry Kasparov begyndt at skabe et forhold mellem menneske og kunstig intelligens, efter han tabte til Deep Blue.

”Jeg tror der allerede findes robotter på nettet, der er bedre end de fleste, som kan styrer spil og arbejder med mennesker.” Sagde Perkins, ”Jeg tror ikke poker online er død, men med udviklingen af stærkere kunstig intelligens, så vil spillet ændre sig. Måske kommer folk til at spille mod robotterne for at lære. Det ender måske med at de professionelle flytter nedad i fødekæden, mens amatørerne lærer hvordan de skal spille. Online poker kommer til at ændre sig.”

 

Kommer dagen hvor den kunstige intelligens vinder et armbånd?

World Series of Poker (WSOP) har for nyligt annonceret, at der i næste sæson er tre armbånd at vinde. Når vi lægger det sammen med Bill Perkins tanker om, at menneskene selv vil vælge at spille mod robotter, kommer vi så til at se kunstig intelligens vinde et armbånd?

 

Det overvejende svar var ’nej’, men der var nogle interessante kommentarer om brug af kunstig intelligens i live turneringer.

”Kunstig intelligens kunne sikkert godt vinde et WSOP armbånd, hvis en live spiller fik lov til at bruge den under spillet,” sagde Paris. ”Måske hvis Googles briller bliver gode nok? Det er nok ikke så mange år endnu.”

”Jeg ville være villig til at satse mange penge imod den kunstige intelligens før 2025. Selv hvis den fik lov at deltage i WSOP, ” sagde Terrence Chan. ”I en overskuelig fremtid, forbliver poker som det er lige nu. De klogeste og fremmeste spillere bruger alligevel allerede masser af software, når de ikke sidder ved bordet. På den måde bliver de ved med at lære om poker, så de kan udnytte de mere avancerede strategier ved bordet og online. Da man endnu ikke må tage computeren med til bordet, bliver de bedste spillere dem, der kan fylde lærdommen fra computerne ind i den bløde menneskelige hjerne.”

Perkins kom med nogle gode pointer om fremkomsten af computere i spillet.

”Jeg tror nu ikke de lader robotterne spille med ved WSOP, men vi ser at computerne bliver brugt som hjælpemiddel,” Sagde Bill Perkins. ”Et eksempel er at man efter hver hånd kunne slå et Snap Shove Chart op på computeren, for at hjælpe med den næste hånd... Så kunne man sammensætte det med informationer om de andres pengebeholdning, hænder spillet, og så få en bedre ide om, hvilke intervaller man skal spille inden for.

”De professionelle spiller allerede glimrende standard poker og kan tage højde for andres vidde og træk... Lige nu kan en begynder spille lige så godt som en pro med beholdninger under 15bb, når han eller hun bruger Snap Shove Chart, hvilket er tilladt efter hånden er slut. Jo mere sådant noget sker, jo mere bliver menneske og maskine integrerede. ”

”Jeg kan godt forestille mig en app, der med lethed lader dig tage noter om spillet ved bordet eller som kan styre med din stemme. Så omsættes din stemme til data og i pausen efter hver hånd, får du så opdaterede kort, der er enkle at huske og som fortæller dig hvad du skal gøre.”

Niman Kenkre kan godt lide ideen om at spille mod robotten.

”Jeg har ikke nogen problemer med at konkurrere med en robot,” sagde Niman Kenkre ”Jeg synes det ville være lidt cool. Det er interessant at tænke over, hvordan man skal ændre sit spil.”

Matt Ashton så helst robotter spiller mod andre robotter.

”Jeg bryder mig ikke om tanken at spille mod robotter,” sagde Matt Ashton. ”Jeg synes at robotter skulle have deres egne turneringer, og så lade os inferiøre mennesker kæmpe imod hinanden.”

Kommer dagen hvor den kunstige intelligens vinder en WSOP. ”Måske hvis Googles briller bliver gode nok.

Skaberne af Libratus siger at NLHE var den sidste post på grænsen i kampen mellem kunstig intelligens og mennesker inden for spilteori. Hele ideen bag Libratus var at designe en kunstig intelligens med almindelig intelligens, der kan benyttes ude i verden. Bekymrer det dig?

Når vi bevæger os hinsides poker, hvor mange af vore paneldeltagere er ligesom mig, bekymrede for den påvirkning kunstig intelligens vil have på verden. Gruppen var meget splittet og der var endda splittelse blandt dem, der var bekymrede, dem der ikke var og dem der ikke kunne bestemme sig.

Terrence Chan foretrækker at tænke på alt det, den gode kunstige intelligens kan udrette i verden.

”Der er da altid en vis bekymring for, at robotterne overtager verden og slår os alle sammen ihjel, i bedste Terminator-stil. Når man ser på den menneskelige historie, så har teknologien gjort os bedre. Også selv om at næsten ethvert teknologisk fremskridt, i sin egen tid, har været anset for at have potentielt negative konsekvenser, ” sagde Terrence Chan. ”Trykkemaskinen, dampmaskinen, bilen, kernekraft, de blev alle anset for at kunne være skadelige. På mange måder var de, men jeg vil vove at påstå, at de har gjort menneskeheden overordnet bedre.”

Brian Rast har blandede fornemmelser.

”Potentialet for en mere kraftfuld kunstig intelligens er enormt, og vi burde glæde os over alle de muligheder, det bringer til menneskeheden,” siger Brian Rast. ”Bagsiden er selvfølgelig, at der også er problemer. De samme kræfter kan også bruges til dårlige ting. Sådan er det med al teknologi. Den kunstige intelligens i sig selv kunne bringe mennesket ud i en eksistentiel krise. Der er den meget populære ”singularity theory”, der går ud på at når den kunstige intelligens bliver sansende, så vil den uundværligt blive klogere end mennesker. Så vil den kunne finde på at udslette os, hvis vi ikke er forsigtige med hvordan vi opbygger den og programmerer den.”

Og dommedagsprofeterne:

”Jeg er meget bekymret over den kunstige intelligens entre i verden. Både af åbenlyse og knap så åbenlyse grunde,” sagde Bill Perkins. ”Når ny teknologi introduceres, så plejer det at forbedre livet. Som oftest er det dog kun de rige, der får adgang til fordelene og det skaber mere økonomisk ulighed i verden.

Kunstig intelligens er en af de største skabere af økonomisk ulighed i verden. Økonomisk ulighed leder i sidste ende til vold, kaos kriminalitet og ustabilitet. Hvis du tænker på en fattig person i USA i dag over for en konge for 200 år siden, så har den fattige person det i dag bedre på mange områder. Det der driver kriminalitet og håbløshed er den relative velstand.

Den kunstige intelligens kan forskubbe fordelingen af velfærden. Lad os sige, at den kunstige intelligens løser problemet med ældning, så at bestemte grupper kan leve til de er 200 eller 500 - det vil skabe en katastrofal ulighed. Mit problem med ”singularity theory” og kunstig intelligens er at mange, mange mennesker kommer til at dø på vejen til sansende maskiner. Måske så mange, at vi aldrig når derhen. Som mennesker må vi nødvendigvis være proaktive. Vi bevæger os hen imod et samfund, hvor flere og flere mennesker vil miste deres job i produktionssektoren og lignende. Hvordan skal disse mennesker klare sig? Kriminalitet synes at være det eneste rationelle svar med den nuværende model.”

Matt Ashton og Andrew Barber er lige så bekymrede.

”Jeg forstår ikke fuldt ud de potentielle farer ved kunstig intelligens, men på kort sigt forventer jeg næsten kun positive ting kommer med forbedringen af kunstig intelligens,” sagde Ashton. ”Jeg kan samtidig også godt forestille mig, at det hele vil gå lidt for langt og at den kunstige intelligens kommer i konflikt med de fleste menneskers nuværende moral.”

”Jeg er meget bekymret,” sagde Andrew Barber. ”Der er mange i Silicon Valley og andre steder, der er bekymrede over de potentielle risici, som den kunstige intelligens bringer med sig.”

Spekteret for kunstig intelligens har ingen grænser.

Er du bekymret for hvad der sker om 100 år?

De fleste af os kommer nok ikke til at se den kunstige intelligens stjæle verden fra os, og reducere os til aber.

Jeg spurgte panelet, om de var bekymrede for verdens skæbne 100 år fra nu. Det var de alle enstemmigt.

”Selvfølgelig bekymrer jeg mig om hvad, der sker 100 år fra nu,” sagde Bill Perkins. ”Der er en god chance for, at mine børn stadig er levende og vil opleve glæde eller sorg over verden. Og så er der en svag chance for, at jeg stadig er i live.”

”En af de største problematikker, vi mennesker har, er at tage os af andre mennesker vi ikke direkte er i berøring med. Det er en af hovedårsagerne til, at der stadig er så megen lidelse i verden. Siden tid og afstand relativt er en del af samme problematik, så er det egentlige spørgsmål, om jeg bekymrer mig tilstrækkelig om hvad der sker om 100 år. Du kunne på samme måde spørge, om jeg bekymrer mig om sultende børn og børn i krigszoner.”

”Ja, men det er svært at projicere nuværende problemer fremad,” sagde Niman Kenkre. ”Jeg har en enorm tro på det menneskelige sind og sjæl. Jeg er overbevist om, at mennesket vil fortsætte med at udvikle og løse problemer ude i fremtiden.”

”Ja, jeg bekymrer mig da ret meget. Det er også derfor, at global opvarmning er et af de vigtigste problemer i min optik.” Sagde Brian Rast.

Andrew Barber synes vi har større problemer, end at bekymre os om hvad der sker om 100 år.

”Jeg synes, vi først bør bekymre os om at nå derhen,” sagde Andrew Barber. ”Folk tilskriver fremtiden alt for meget. Vi bør først adressere problemerne der er lige foran, såsom klimaforandring og ”dræber” kunstig intelligens.

Hvilke følelser bragte den kunstige intelligens frem i paneldeltagerne?

Jeg spurgte gruppen om hvad de følte, når de tænkte på kunstig intelligens?

”Jeg er optimist, så mere håb end frygt, men jeg tror, at den radikalt vil ændre samfundet på måder, vi ikke kan forestille os med sikkerhed.” Sagde Bryan Paris.

”Min første fornemmelse er nok negativ, men alt i alt er mine følelser positive.” Sagde Terrence Chan.

”Jeg er spændt, men nok mere bange,” sagde Bill Perkins. ”Mennesket har det med at misbruge teknologi og alle de andre nye ting det lærer. Om det så er eksplosiver, kemikalier, biotech, fysik etc. kunstig intelligens har mange fantastiske anvendelser, men den er lidt som en kniv eller som kernekraft. Den er bare mere kraftfuld og vidtrækkende.”

”Bæven og skepsis,” sagde Andrew Barber.

Hvad tror du, der vil ske med spilindustrien om 50 år, hvis vi udvikler kunstig intelligens med overmenneskelig intelligens?

De fleste var overbevist om, at der stadig ville findes gambling, men at verden ville være anderledes.

”Online poker dør helt sikkert bort,” sagde Bryan Paris. ”Jeg forstiller mig, at folk stadig vil besøge casinoer og bette på sport. Live poker skal nok overleve, så længe man forhindrer folk i at tage stærke computere med til bordet. Folk får mere tid til at spille, for mange jobs vil blive redundante.”

”Hasardspil er en af de ting der eksisterer, fordi det rammer et urinstinkt i vores hjerne, vi har svært ved at kontrollere,” sagde Terrence Chan. ” Om 50 år er der muligvis et hjerneimplantat, der gør at vi kan regulere vores dopaminniveau. Så behøver vi hverken hasardspil eller sex eller mad. Hvis ikke, så er hasardspil her nok stadig.”

”Måske den kunstige intelligens beslutter sig for, at hasard er skadeligt for verden, og påvirker os til at afskaffe det.” Sagde Matt Ashton.

”Afgrunden virker ret ligegyldig overfor, at folk bliver klogere!” sagde Andrew Barber.

”Jeg tror ikke folk i fremtiden, kommer til at spille online poker for store beløb,” sagde Brian Rast. ”Det bliver nok spillet, ligesom folk spiller skak i dag. Jeg tror man stadig vil spille poker live, og i turneringerne får folk ikke lov til at tage teknologiske hjælpemidler med.”

”Jeg tror, der stadig vil findes traditionel gambling uden for poker. Her tænker jeg på casinoer og de blødere former såsom spillemaskiner. Her har den kunstige intelligens ingen effekt på udfaldet af spillet, og hvordan folk bruger deres penge. Det handler kun om dårlige menneskelige beslutninger, de vil altid eksistere.” Sagde Brian Rast.

Dårlige menneskelige beslutninger?

Jeg bliver ved med at tænke på Brians sidste sætning.

Er det hvad Libratus er?

Har holdet fra Carnegie Mellon taget en dårlig beslutning?

Det var Sam Harris, der mindede mig om, at et elektronisk kredsløb virker en million gange hurtigere end et biokemisk kredsløb. Det betyder, at den kunstige intelligens kan ordne 20.000 årsværk hver uge. Hvordan kan vi overhovedet begynde at begribe, hvad betydning det har for menneskeheden?

Det kan vi ikke.

Men jeg vil gerne have lov til, at takke mine syv paneldeltagere for at prøve.

Bryan Paris, Terrence Chan, Bill Perkins, Niman

Related Content

SÅDAN BLIVER DU EN POKER-PROF 

Texas Holdem Poker Regler

SÅDAN BLIVER DU EN POKERDEALER

TO PAR I POKER

Pokeretikette

Sådan spiller du strippoker

Den ultimative bluff-guide i poker

Poker-matematik

Sådan spiller du pocket-kings