Det er cirka 15 år siden, at danske spillere begyndte sin indtræden på den internationale pokerverden. Før det, var der ikke mange danske spillere, der gjorde sig gældende i forbindelse med de store internationale turneringer. Dette ændrede sig dog hurtigt efter det store poker-boom i 2003, hvor onlinepoker blev yderst populært, og tv-stationerne søgte febrilsk efter spillere, de kunne gøre til de nye poker-superstjerner.

Danmark har nu et utal af verdensklasse pokerspiller og casinoer, der fortsætter med at udvikle sporten i landet samt tiltrække både danske og udenlandske pokerentusiaster. De tv-transmitterede pokerturneringer var dominerede af amerikanske spillere, og danskerne ventede derfor på den gnist, der for alvor kunne antænde poker-lysten i Danmark - og man skulle ikke vente længe, før den første danske poker-superstjerne dukkede op.

Tosomhedens Magt

Få andre lande har ambassadører, der har haft støre betydning for deres respektive gambling-industrier, end Gus Hansen har haft i Danmark. Danske spillere var næsten ukendte i pokerverdenen, før Hansen blev et turneringsfænomen i 2002, hvor han startede sin imponerende række af finalepladser og store gevinster, der stadigvæk fortsætter den dag i dag. Hansen blev med tiden en af de mest markedsførte udenlandske spillere og kendt for sin unikke spillestil, som andre professionelle pokerspillere har beskrevet som "ren frygtløshed".

Hansen fik senere en partner, der kunne hjælpe ham med at cementere Danmark som en fast bestanddel af pokerverdenen, da Peter Eastgate i 2008 vandt World Series of Poker. Dog har Eastgate siden sin store sejr ikke haft lige så stor succes som Hansen, i hvert fald ikke offentligt. Eastgate besluttede sig nemlig for ikke at være en rejsende ambassadør for pokerspillet, og valgte at deltage i meget få tv-poker turneringer, efter hans første år som regerende mester var overstået.

Her er en oversigt over de bedste danske pokerspillere og nogle af deres betydningsfulde øjeblikke

Gus Hansen “The Great Dane”

  • Vinder af World Poker Tour (WPT) fire gange
  • Vinder af et WSOP-armbånd ved 2010 WSOP Europe

Bliver i dag anset som en af de ti mest uforudsigelige professionelle pokerspillere

Vidste du: Selvom hans gevinster og tab aldrig er blevet afsløret for offentligheden, har Hansen opbygget et ry som en sportsbetter, der efter sigende tjener millioner af dollars væk fra pokerbordet.

 

Peter Eastgate

  • Vinder af 2008 WSOP Main Event
  • Var den yngste vinder af WSOP Main Event, da han vandt (en rekord der senere blev slået af Joe Cada)

Vidste du: Som endnu et bevis på at Eastgate foragtede stjernestatus, valgte han at bortauktionere sit WSOP Main Event-armbånd, efter at han annoncerede, at han ønskede at holde en pause med pokerspillet. Han er dog begyndt at spille poker igen.

Lars Bonding

  • $1.8 millioner i turneringsgevinster i sin karriere
  • Har vundet 15 WSOP-præmier i karrieren
  • Sluttede som nr. 22 i 2011 WSOP Main Event

Vidste du: Efter den berygtede Black Friday, hvor onlinepoker i USA blev lukket ned, besluttede Bonding sig for at flytte fra sit hjem i Las Vegas og vende tilbage til Danmark, så han kunne fortsætte sin online-karriere.

Mads Andersen

  • $1.2 millioner i turneringsgevinster i sin karriere
  • Skandinavisk mester i forbindelse med 2006 European Poker Tour (EPT)

Vidste du: Ud over at væe professionel pokerspiller så er Andersen også en af verdens bedste backgammon-spillere, og blev blandt andet verdensmester tilbage i 2002.

Theo Jørgensen

  • Over $3 millioner i turneringsgevinster i løbet af karrieren
  • Vinder af et WSOP-armbånd i 2008
  • Vinder af 2010 WPT Grand Prix de Paris

Vidste du: Jørgensen bliver konstant rangeret som verdens bedste Pot Limit Omaha spiller.

Danmarks Bedste Poker-Casinoer

Selvom de er små i sammenligning med de store casinoer, man finder i velkendte spillebyer såsom Las Vegas, Macau og Atlantic City, så er Danmarks bedste pokerborde og casinoer blevet bygget for at imponere. Noget af det spillere kan forvente, er blandt andet smukke arkitektoniske bygninger og et fantastisk udvalg af spil.

Casino København

Antal Spilleautomater: 140

Antal Spilborde (herunder Pokerborde): 18

Casino København er det casino, der hjalp med at udbrede kendskabet til poker, og gambling generelt, i Danmark, og hvis man er en seriøs dansk spiller, er dette casinoet, man bør aflægge et besøg. Det har mere end dobbelt så mange spilleautomater sammenlignet med andre casinoer i Danmark, og næsten tre gange så mange bordspil.

Selvom casinoet ikke er døgnåbent, så har pokerspillere stadig rigelig med mulighed for at sætte sig og spille poker mellem 14:00 og 04:00 ved et af casinoets fire Hold'em borde. Det er det eneste casino i Danmark, der regelmæssigt afholder pokerturneringer, og disse appellerer ikke blot til etablerede pokerspillere men i lige så høj grad til spillere, der har lyst til at afprøve deres talenter i forbindelse med en live-turnering. World Poker Tour aflagde Casino København et besøg i 2012, og blev dermed en af tourens første stop i sæsonen.

Casino Aalborg

Antal Spilleautomater: 30
Antal Spilborde (herunder Poker): Mindre end 6

Sammenlignet med andre så er Casino Aalborg et langt mere intimt casino samt et af de mest visuelt imponerende danske casinoer, der har en indretning, der næsten minder om en overdådig herskabsvilla. Der er blot 30 spilleautomater til rådighed, hvilket får spillere til at skifte mellem disse og bordspil, eftersom der ofte ikke et er sæde åbent ved bordene.

Texas Hold'em er den eneste pokertype, der bliver spillet på Casino Aalborg, og pokerbordet er kun åbent fredage og lørdage, hvilket giver potentielle pokerhajer en meget begrænset tidsperiode til at tilfredsstille deres spillelyst. På trods af dette så har Casino Aalborg en minimumsalder for spillere på blot 18 år, hvilket tiltrækker mange nye spillere, der ønsker at prøve kræfter med verdens bedste kortspil.

Casino Aarhus

Antal Spilleautomater: 60
Antal Spilborde (herunder Poker): Under 12

Aarhus Casino er også kendt som Royal Casino, og kan betragtes som et gennemsnitligt casino, i forhold til andre spillesteder i Danmark. Det er mindre end de to største casinoer, men større end resten, og tilbyder 60 spilleautomater og et udvalg af spilborde, der omfatter amerikansk roulette og blackjack.

Hvor Casino Aarhus dog skiller sig ud, selv i forhold til de største danske casinoer, er dets store udvalg af pokerspil, man har mulighed for at spille hele ugen igennem. Pokerrummet er åbent 6 dage i løbet af ugen (lukket om mandagen), og byder ikke blot på Texas Hold’em men også Omaha og 7-Card Stud. Det er svært at finde spillesteder i Danmark, hvor man kan spille andet en Texas Hold'em, hvilket er grunden til, at Royal Casino tiltrækker mange spillere, der besøger casinoet hver uge. Hvis man er turneringsspiller, så afholder casinoet også ugentlige turneringer hver tirsdag og torsdag.

 

Casino Marienlyst

Antal Spilleautomater: 60
Antal Spilborde (herunder Pokerborde): 9

Selvom det ikke er Danmarks største, så har Casino Marienlyst den bedste beliggenhed. Casinoet ligger på en smuk havnefront med udsigt over stranden og stenformationer, og minder derfor mere om et ferieparadis og mindre som et almindeligt casino. Grundet dets smukke omgivelser, så tiltrækker casinoet mange besøgende, der er på udkig efter mere end blot at spille på dets spilleautomater.

Casino Marienlyst tilbyder ligeledes det mest mangfoldige udvalg af pokerturneringer end noget andet casino i Danmark, og afholder næsten turneringer alle ugens dage, med undtagelse af mandag og tirsdag. Næsten alle aftener har man mulighed for at spille Texas Hold'em og Omaha på live-borde, og man kan også nyde godt af casinoets store udvalg af spilborde, der omfatter blackjack (5 borde) og amerikansk roulette (4 borde).

Casino Odense

Antal Spilleautomater: 40
Antal Spilborde (herunder Pokerborde): 8

Casino Odense er kendt som mange pokerspilleres primære vælg grundet dets mange spil, og selvom det er halvt så stort som Casino Copenhagen, så har casinpet Danmarks største samling af Texas Hold'em-spil. Desværre kan man hverken spille Stud eller Omaha på Casino Odense, men hvis man har en forkærlighed for Hold'em, så har man mulighed for at spille det alle ugens 7 dage, hvilket er yderst sjældent i Danmark.

Nogle af casinoet andre spilborde omfatter favoritter såsom blackjack og amerikansk roulette, såvel som et par dusin forskellige spilleautomater. På ethvert givent tidspunkt er der typisk tre borde, hvor der bliver spillet Hold'em. Casinoet mange forskellige spillemuligheder er et kærkomment alternativ, hvis man ikke kan finde et ledigt sæde ved et bord.

Casino Munkebjerg Vejle

Antal Spilleautomater: 70
Antal Spilborde (herunder Pokerborde): 8

Casino Vejle er Danmarks andenstørste casino, og tilbyder derfor sine spillere et stærkt udvalg af spilleautomater samt traditionelle spilborde. Casino Vejle har valgt at begrænse udvalget af spilborde til kun at bestå af amerikansk roulette og blackjack, og lægger derfor vægt på at tilbyde et spiludvalg, der appellerer til deres spillere, i stedet for at spilde bordplads med mindre populære spil.

I modsætning til andre casinoer i Danmark er Vejle ikke lige så kendt for dets pokerrum, men det tilbyder dog live-cash spil og til tider turneringer. Derudover har casinoets hyggelige omgivelser modtaget fantastiske anmeldelser fra både lokale og turister, der ønsker et spillested, der ikke ligner et almindeligt casino.

Efter alt at dømme vil Danmarks pokermiljø fortsætte sin nuværende udvikling, og mange eksperter mener, at landet kan blive en af de 10 bedste destinationer for afholdelse af store turneringer og arrangementer. Landet er allerede smukt at besøge, selvom man ikke sidder ved et pokerbord, så der er ingen tvivl om, at Danmark i den nærmeste fremtid kan byde velkommen til nogle af verdens bedste pokerspillere.

Related Content

De hidtil bedste danske præstationer i 2019

Sådan spiller du et sæt

Få den perfekte pokeraften med vennerne

WSOP Dominans for Joe McKeehen

Team 888poker’s Joe McKeehen

Historien om Kevin “Phwap” Boudreau

Den Ultimative Pokeroplevelse

Gus Hansen: Danmarks pokerprins

Fisken fangede bracelet

Crazy Eights – sådan forløb turneringen!