Seven Card Stud

Kort beskrivelse af Seven Card Stud

Seven Card Stud er en version af poker for 2-8 spillere, som i dag er en af de mest populære variationer af poker. Spillet har opnået popularitet over hele verden på grund af den klassiske pokerstil og de simple spilleregler.

En hånd med Seven Card Stud består af op til fem indsatsrunder. Til at starte med placerer hver spiller et "startbeløb" (åbningsindsats) for at "åbne" puljen. Hver spiller modtager herefter to indledende, private "pocket cards" med billedsiden nedad og et "door card" med billedsiden opad. Spillere, som bliver ved med at være aktive (ikke har foldet) gennem en hel hånd af Seven Card Stud, får i alt tre kort med billedsiden nedad og fire kort med billedsiden opad.

Når den femte og sidste indsatsrunde er afsluttet, skal "Kort vises" (Showdown). Den spiller, som laver den højeste femkorts pokerhånd ved hjælp af en kombination af fem af de i alt syv kort, vinder puljen.

Seven Card Stud trin-for-trin

Trin 1: Startbeløbet

  • Før kortene gives, placerer hver deltagende spiller et "startbeløb" (åbningsindsats) (se Indsatsgrænser, startbeløb og rake på denne side i skemaet for startbeløb), på midten af bordet for at "åbne" puljen.

Trin 2: Pocket cards og door cards - den første kortgivning

  • Dealeren fordeler to "pocket cards" med billedsiden nedad og et "door card" med billedsiden opad. Kortene gives ét ad gangen i urets retning, startende med den første spiller til venstre for dealeren.

Trin 3: Den første indsatsrunde
Indsatsgrænse: 1/2 af bordets nedre indsatsgrænse

  • Spilleren med det lavest rangerende (værdisat) door card, efter kulør, indleder den første indsatsrunde. Denne spiller skal satse mindst "Bring-in"-beløbet (halvdelen af bordets nedre indsatsgrænse), op til bordets nedre indsatsgrænse. Indsatsrunden fortsætter herefter bordet rundt i urets retning, hvor hver spiller reagerer efter tur.

Trin 4: "Fjerde kort" - den anden kortgivning

  • Hver aktiv spiller (har ikke foldet), får ét ekstra kort med billedsiden opad.

Trin 5: Den anden indsatsrunde
Indsatsgrænse: *nedre indsatsgrænse

  • Den aktive spiller med det/de højest rangerende kort indleder den anden indsatsrunde. Indsatsrunden fortsætter herefter bordet rundt i urets retning, hvor hver spiller reagerer efter tur.
    • Indsatsen i denne runde er sat i forhold til bordets nedre indsatsgrænse.
    • I tilfælde af, at en spiller "viser" et par med to kort med billedsiden opad i begyndelsen af den anden indsatsrunde, har spillerne mulighed for at statse i multipla enten af bordets nedre eller øvre indsatsgrænse. Hvis en spiller satser bordets øvre indsatsgrænse, skal alle følgende spillere fortsætte med at satse i henhold til bordets øvre indsatsgrænse.

Trin 6: "Femte kort" - den tredje kortgivning

  • Hver aktiv spiller modtager yderligere et kort med billedsiden opad.

Trin 7: Den tredje indsatsrunde
Indsatsgrænse: øvre indsatsgrænse

  • Den aktive spiller med det/de højest rangerede kort viser indledningsvis den tredje indsatsrunde. Indsatsrunden fortsætter herefter bordet rundt i urets retning, hvor hver spiller reagerer efter tur. Indsatserne i denne runde er fastsat i forhold til bordets øvre indsatsgrænse.

Trin 8: "Sjette kort" - den fjerde kortgivning

  • Hver aktiv spiller modtager yderligere et kort med billedsiden opad.

Trin 9: Den fjerde indsatsrunde
Indsatsgrænse: øvre indsatsgrænse

  • Den aktive spiller med det/de højest rangerede kort indleder den fjerde indsatsrunde. Indsatsrunden fortsætter herefter bordet rundt i urets retning, hvor hver spiller reagerer efter tur. Indsatserne i denne runde er fastsat i forhold til bordets øvre indsatsgrænse.

Trin 10: "River" - den femte og afsluttende kortgivning

  • Hver aktive spiller modtager yderligere et kort med billedsiden nedad.
    • Indimellem er der ikke nok kort i bunken til, at hver spiller kan få deres afsluttende syvende kort, river, med billedsiden nedad. I dette tilfælde placeres et kort midt på bordet med billedsiden opad. Dette "fælleskort" deles af alle aktive spillere.

Trin 11: Den femte og afsluttende Indsatsrunde
Indsatsgrænse: øvre indsatsgrænse

  • Den aktive spiller med det/de højest rangerede kort indleder den femte indsatsrunde. Indsatsrunden fortsætter herefter bordet rundt i urets retning, hvor hver spiller reagerer efter tur. Indsatserne i denne runde er fastsat i forhold til bordets øvre indsatsgrænse.

Trin 12: Kort vises (Showdown)

  • Når den femte indsatsrunde er afsluttet, er det tid til at "kort vises" (hvis mere end en spiller stadig er aktiv - se Kort vises nedenfor). Når kort vises laver hver aktiv spiller en kombination af fem af deres i alt syv kort for at få den højeste femkorts pokerhånd som muligt (se afsnittet Rangering af hånd på dette websted).
    Den aktive spiller, som skaber den højst rangerende pokerhånd, vinder puljen minus "Rake" (se afsnittet Indsatsgrænser og rake i afsnittet Sådan spiller du, på dette websted).

Detaljeret beskrivelse af Seven Card Stud

1. Buy-in

Før deltagelse ved et 888poker.dk Seven Card Stud, skal spillerne købe for et minimumsbeløb jetoner til at spille med ("Buy-in").

Hos 888poker.dk er minimum buy-in 10 gange den nedre indsatsgrænse for det pågældende bord (f.eks. skal spilleren ved et $1/$2 bord buy-in jetoner at spille med for minimum $10) (se Indsatsgrænser og rake i afsnittet Sådan spiller du, på dette websted).

2. Startbeløbet

Før kortene kan deles ud, skal hver spiller, der vil "sit-in" (deltage) på hånden placere et startbeløb (åbningsindsats) midt på bordet (se Indsatsgrænser og rake i afsnittet Sådan spiller du, på dette websted).

Når startbeløbet er placeret, får deltagende spiller to "pocket cards" med billedsiden nedad og ét "door card" med billedsiden opad. Kortene gives ét ad gangen i urets retning, startende med den første spiller til venstre for dealeren.

Den første indsatsrunde indledes af den deltagende spiller med det lavest rangerende door card efter kulør.

3. indsatsrunder og -grænser

Der er fem mulige indsatsrunder i 888poker.dks Seven Card Stud. I hver indsatsrunde bliver beløbet, som spillerne satser, bestemt af det specifikke bords nedre og øvre indsatsgrænse (indsatsbeløb). Et bords nedre indsatsgrænse er altid halvdelen af den øvre indsatsgrænse (f.eks. et $1/$2 bord eller et $5/$10 bord).

  • I den første indsatsrunde i en Seven Card Stud pokerhånd satser spillerne i multipla af ikke mindre end "bring-in"-beløbet (1/2 af bordets nedre indsatsgrænse), og ikke mere end bordets nedre indsatsgrænse.
  • I den anden indsatsrunde i et Seven Card Stud-spil, satser spillerne i multipla af bordets nedre indsatsgrænse:
    • Hvis en spiller viser et par med de 2 indledende kort med billedsiden opad, har spillerne muligheden for at satse i multipla af bordets nedre eller øvre indsatsgrænse. Så snart en spiller satser bordets øvre indsatsgrænse, skal alle følgende spillere også satse den øvre indsatsgrænse.
  • I de afsluttende tre indsatsrunder i en Seven Card Stud pokerrunde satser spillerne i multipla af bordets øvre indsatsgrænse.

888poker.dks Seven Card Stud følger den almindelige pokerindsatsrundes struktur. Indsatsrunder fortsætter altid med uret rundt fra én aktiv spiller til den næste. Hver spiller skal enten:

  1. Checke - lade muligheden gå videre til den næste aktive spiller.
    Eller
  2. Satse - placere en indsatsrundes indledende forhøjelse til det beløb, som hver af de følgende spillere skal placere i puljen for at forblive i hånden.
    Eller
  3. Forhøje - placere indsatsrundens 2., 3. eller 4. forhøjelse af det beløb, som hver af de følgende spillere skal placere i puljen for at forblive i hånden.
    Eller
  4. Matche - matche med de tidligere aktive spilleres indsatsbeløb i indsatsrunden og forbliver i hånden.
    Eller
  5. Folde - og derved ikke længere være aktiv og deltage i hånden. Spilleren mister det beløb (hvis noget), som han/hun har satset under denne hånd.

I henhold til de almindelige pokerregler kan der inden for hver indsatsrunde ikke være mere end én Indsats og yderligere tre forhøjelser ("forhøjelse", "genforhøjelse" og "sidste forhøjelse"). Når sidste forhøjelse opstår, kan de efterfølgende spillere kun enten matche indsats eller folde.

En indsatsrunde er afsluttet når:

  1. Alle aktive spillere har checket i rækkefølge.
    Eller
  2. Alle aktive spillere har matchet den sidste spillers indsats eller forhøjelse.
    Eller
  3. Alle tidligere aktive spillere har valgt at folde, så der kun er én aktiv spiller. Denne tilbageværende spiller vinder automatisk puljen, og både indsatsrunden og hånden afsluttes automatisk.

Efter hver af de første fire kortgivninger ("fjerde kort", "femte kort", "sjette kort" og "river*") er der en indsatsrunde, som bliver indledt af den aktive spiller med den højeste rangerede pokerhånd (som ikke har foldet).

*Indimellem er der ikke nok kort i bunken, så hver spiller kan få deres afsluttende syvende kort, river, med billedsiden nedad. I dette tilfælde placeres et kort midt på bordet med billedsiden opad. Dette "fælleskort" deles af alle aktive spillere.

4. Kort vises (Showdown)

Så snart den femte indsatsrunde er afsluttet, og hvis mere end en spiller stadig er aktiv i spillet, skal "kort vises"

Når kort vises, laver hver aktiv spiller en kombination af fem af deres i alt syv kort for at få den højest rangerende femkorts pokerhånd.

888poker.dk følger standard pokerregler til bestemmelse af pokerhændernes rangering (se afsnittet Rangering af hænder på dette websted).

Den aktive spiller, som laver den højest rangerende pokerhånd, vinder puljen, minus den pulje, som er vundet af spillere, der har en højere "all-in"-hånd (se Indsatsgrænser og rake i afsnittet Sådan spiller du, på dette websted).

Kortene blandes i starten af hver hånd.


Bemærk:
Du skal få adgang til Softwaren og bruge Tjenesterne kun via din egen konto, og du kan aldrig få adgang til softwaren eller bruge Tjenesterne via en anden persons konto. Skulle du forsøge at bruge Tjenesterne via enhver anden persons konto, vil vi være berettiget til straks at lukke alle dine konti, bevare alle penge på sådanne konti og forbyde dig fra fremtidig brug af Tjenesterne.
Hvis det skønnes relevant, kan Selskabet efter eget skøn beslutte, at forhindre dig i at registrere eller bruge flere konti eller af nogen fra den samme familie eller som bor i samme husstand. Selskabet er på ingen måde ansvarlig for at forhindre registrering af flere konti, men kan gribe ind, herunder ved at fastholde alle penge i sådanne konti, på enhver person der åbner flere konti efter behov, herunder, men ikke begrænset til situationer, hvor konti er registreret fra samme husstand, uanset om registreringsoplysninger leveres på tidspunktet for åbning af disse konti.


Klik her for at kontakte os og få hjælp til dette eller andet vedrørende online spil.

Klik her for at se vores Politik vedrørende afbrydelser.