Her får du den hårde sandhed, rå og usødet. Det er noget de fleste i pokerverdenen har vidst i årtier, men som dem der ser udefra måske ikke helt forstår. Du ved godt, at de spillere, der vinder fem, seks, sommetider endda 7 cifre i pokerturneringer?

De ser aldrig de fleste af pengene...

Hvorfor ikke?

Investeringer og finansiel støtte

Selvfølgelig får de præmiebeløbene, men hvad de fleste ikke ved er, at pengene bliver delt mellem dem, der investerede i spilleren. I poker, og i særdeleshed i turneringer med et højt buy-in, er der tendens til at spillerne udbyder sig selv for finansiel opbakning. Dermed sparer de deres egne ressourcer. Bare for at give dig en ide om, hvordan det hele virker: Hvis en spiller gerne vil spille i World Series of Poker (WSOP) hvor buy-in er på 10.000 $, men ikke selv ønsker at smide alle pengene på bordet, så kan de sælge en andel. Måske er der en investor, der er villig til at investere 5.000 $ for at få 50% af den potentielle gevinst. Det her er selvfølgeligt et super simpelt eksempel, men det siger lidt om hvad, der foregår i poker på verdensplan hver dag.

I turnering med højt buy-in, er det normalt at spillerne sælger en del af deres spil, for at spare deres egne ressourcer.

Dertil kommer, at mange spillere også er sponsorerede på den ene eller anden måde. Det betyder, at der er nogle andre, der betaler buy-in, og så får spilleren kun en mindre del selv. Et eksempel kan være at en investor lægger 100% af buy-in, men han tilbyder spilleren 20% af gevinsten. Det giver spilleren bedre incitament til at spille godt. Der er ofte tale om langtidsaftaler, hvor spillerne opsparer deres gæld (med rente) fra buy-ins og langsomt betaler af, som de begynder at vinde.

Det virker alt sammen ligetil, men for de uindviede kan det være forvirrende, når man begynder at tale om mark-up og beskatning. For at gøre det hele lidt enklere, talte vi med både John “KasinoKrime” Beauprez, vinder af WSOP armbåndet og indehaver af PLO QuickPro (Pot Limit Omaha), og Zak Zimbile, der er en kendt specialist i poker beskatning fra firmaet Kondler & Associates

Beauprez om støtte, valg af spillere og markup

”De fleste spillere vælger støtte, til at opbygge deres pokerspil,” siger Beauprez, der selv er en rutineret pokerspiller. ”Under de rette forudsætninger, kan det være god forretning. Som for eksempel i de mere bløde spil, hvor sådanne spillere har adgang til penge, jeg ikke har adgang til.”

Mange investorer vælger ligesom Beauprez, at støtte spillere eller købe en del af spillet, når de ikke selv kan deltage. Det er for eksempel ikke alle de store investorer, der kan klare at være med i de store turneringer såsom WSOP, men derfor kan de stadig godt få en andel. Ved at støtte en anden spiller, får de så et sige en del af kagen. Så hvordan vælger investorerne deres spillere?

”Jeg er mest tilbøjelig til at støtte spillere, jeg selv har spillet med,” indrømmer Beauprez. ”Jeg er selv en rutineret spiller. Det er meget lettere at genkende tegnene på en god spiller, når man har haft muligheden for at sidde overfor dem ved bordet, end bare at se på deres resultater. Og så giver det dig også en bedre ide om, hvor meget dit mark-up er værd.”

For dem, der ikke kender begrebet, så er markup den procentsats som spillerne afkræver af investoren, ligesom for at få lov at bruge deres talent. Det kan for eksempel dreje sig om en spiller, der får støtte til 50% af buy-in i hovedturneringer ved WSOP. Han afkræver så investoren 1,2:1 i markup. Det betyder, at det koster investoren 6.000 $ istedet for 5.000 $, at købe en del af spillet. Det sker som oftest, når spilleren føler han eller hun har gode chancer i turneringen. Desværre er overdreven og unødvendig markup blevet lidt af et problem i pokerindustrien.

”Meget få spillere er mere værd end 1,2,” siger Beauprez. ”Og de der er, sælger generelt ikke sig selv. Hvis du er køberen, så prøv at forhandle markup ned imod et større stykke af kagen. Hvis nogen spørger dig, om du vil købe en del af deres spil for 1,2 markup, sig at du er villig til at betale 1,1 mod hele deres spil. Det gør det mere bekvemt for dem og du får en større andel til en bedre pris. Alle de små marginaler vokser over tiden, især hvis du køber mange andele.”

De fleste pokerspillere har høje tanker om deres egne fordel og selve ideen bag markup støtter jo den tanke. Ikke desto mindre bør en spiller overveje, om han eller hun virkeligt har resultaterne, renommeet og historien til at opkræve et sådant markup.

”Hvis du overvejer at spille en turnering, som du ellers ikke ville have spillet, så ville jeg nok ikke ændre på markup,” siger Beauprez. ”Det er ikke noget moralsk, det er mere noget personligt. Jeg går ind for et frit marked og antager, at markedet reagerer negativt over for dig, hvis du kræver for meget, eller noget du i første omgang ikke skulle have krævet. Omvendt, hvis det var en turnering hvor jeg ikke behøvede at sælge, så havde jeg nok gjort det alligevel, hvis nogen spurgte.”

At bytte poker andele

Mens mange spillere køber og sælger andele af deres spil, så fortrækker nogle bare at bytte. Hvad menes der med det?

”Det er meget simpelt, siger 888poker Ambassadør Dominik Nitsche. ”Folk bytter en lille andel i turneringen med et tilsvarende stykke hos en ven. Det er der mange grunde til at gøre. For det første hjælper det, at bytte med et par andre spillere, når buy-in er lidt i overkanten af hvad man har råd til. Det er også fedt, stadig at have interesse i turneringen, selv om man skulle gå hen og gå bust.”

Nitsche og hans bofæller lavede et eksempel på denne slags bytteri under sommerens WSOP. De byttede alle 5% i hver omgang, der blev spillet.

”Det giver mere spænding, især hvis der er en, der når frem til hovedturneringen,” tilføjer Nitsche. ”Jeg bytter kun en lille andel med mine venner. På den måde giver vi også hinanden grund til gensidig støtte.”

Normalt bytter spillere i sidste øjeblik. Mange gør det, selv sent i turneringen, baseret på stakken af chips. Hvis for eksempel to spillere når til anden dag i en turnering og har næsten den samme stak, så deler de lige over. Hvis en har mere i stakken end den anden, så kan de godt forhandle procentsatsen ulige.

Risici og fordele ved investeringer i poker

”Jeg købte en andel hos en student i WSOP, der spillede PLO200 og online turneringer med små indsatser tidligere i år,” svarede Beauprez adspurgt om et eksempel på en succesfuld historie. ”Han endte med at hente omkring 200.000 $. Det var en fed oplevelse, for vi have brugt næsten 50 timer på Skype for at tale om hænder. Og da han arbejder rigtigt hårdt på at forbedre sit spil, så var jeg ikke bare glad for at få lidt penge, men mere for hans store succes.”

Beauprez succeshistorie viser den gode side af pokerinvesteringer og er bare en af mange historier, hvor det gik godt. Sådanne detaljer om hvem købte hvad, bliver oftest holdt hemmelige. Et par andre eksempler inkluderer Daniel Negreanus salg af en 13% andel, da han blev nummer 2 i Big One for One Drop med $8.29 million (det vil altså sige, at en minimumsinvestering på $5,000 gav $41,440 tilbage). Og da Greg Raymer vandt WSOP Main Event i 2004 med $5 million, betalte han mere end $2 million tilbage til sine investorer.

Bare for sjov, forestil dig at du havde en 10% andel i den absolut bedste spiller for øjeblikket, Fedor Holz. I 2015-16 optjente Holz 19.676.642 $ i turneringsgevinster. Selvfølgelig koster flere af de turneringer han spiller i både $25K, $50K og $100K, hvilket vil sige at det ville koste en mindre formue at købe en andel. Men havde man nu købt den, så ville man være blevet millionær med 1.967.644,20 $!

Pokerinvesteringer betaler sig selvfølgelig ikke altid. Faktisk er der større chance for at tabe penge. Selv i de få tilfælde hvor du ikke taber, er der stadig masser af forhindringer.

”Der er altid folk, der lyver om deres gevinster, eller er svære at få til at betale,” indrømmer Beauprez. ”Men med erfaring finder du hurtigt ud af, hvem det er. For langtidskontrakter, er det selvfølgelig smart, at få det hele skrevet ned. Er der tale om en enkeltaftale, så er det normalt med en gentlemansaftale.”

Et af de største aftalebrud i historien fandt sted efter hovedturneringen i WSOP 2008. Den russiske spiller Ivan Deminov fik støtte i turneringen og han afsluttede som nummer 2 efter Peter Eastgate med 5,8 $. Han indrømmede mange år efter, at han aldrig fik sin andel af vinderpuljen fra personen, der støttede ham.

Samme historie fortæller Constant Rijkenberg, der i 2009 solgte en andel af sit spil for at kunne deltage i EPT San Remo. Her var problemet at han havde oversolgt sig. Altså han havde tage flere penge end buy-in. Den slag overpris ligger helt klart uden for det uetiske.

Bemærk, at når spillere oversælger sig selv, så bør de undgå at indhente gevinsten. For hvis de gør, så kan de ende med, at skylde deres investorer mere, end de har vundet. Hvis en spiller for eksempel sælger 110% for en turnering til 1000$, altså tog 1.100$ og puttede de 100$ i lommen, og så får 10.000$ i gevinst, så vil investorerne forvente at få 11.000$ i betaling. Som du nok kan se, så passer den ingen steder.

Sjovt nok må Rijkenberg have været uvidende om det, for han vandt EPT San Remo med næsten $2 millioner! Selvfølgelig kom det frem at han havde oversolgt sig selv, hans rygte var ødelagt og han endte med at skylde en masse penge væk.

Skat og pokerinvesteringer

Afhængig af hvor du bor, så er store gevinster skattepligtige. Det er selvfølgelig noget, der er forskelligt fra land til land. Det er altid en god ide at sætte sig grundigt ind i skattelovgivningen i dit land før du begynder. Her i artiklen ser vi kun på USA.

Hvis du sælger andele og er heldig nok at vinde et stort beløb, er det vigtigt at forberede dig ordentligt, så du ikke kommer til at betale skat af hele beløbet. Når du udbetaler til en amerikanskbaseret investor, så skal du bede dem om at udfylde en 1099 formular, så de betaler deres del.

”Hvis du skal udbetale mere end 600 $ af din nettogevinst, så skal du udstede en 1099 til dem,” sagde Zak Zimbile fra specialisterne i poker skat Kondler & Associates. ”For at kunne udstede en 1099, skal du have spillerens navn, adresse og id-nummer, der kan dokumenteres på Skattevæsnets form W-9.”

Zimbile opfordrer også både spillere og investorer til ikke bare at beskytte hinanden, men også mod IRS (de amerikanske skattemyndigheder red.)

”Sørg for at dokumenter alting. Det er ikke altid nødvendigt med en skreven kontrakt, men det hjælper. Det kan bare være noget simpelt som ‘Spiller A gav spiller B $XXX for en XX.X% andel i WSOP Event #15.’ Så skriver begge under, og så er I klar. Det sørger også for, at alt er helt klart, når der så er gevinst og man pludseligt ikke længere er helt enige om, hvad aftalen var fra begyndelsen. Det er også klogt, at have dokumentation fra bank, bevis for overførsel, osv. Mange spillere udbetaler kontant, så der kan opstå problemer når en person hævder, at de aldrig er blevet betalt. Kvitteringer er derfor en god ide.”

Det hele virker meget enkelt, men der opstår hurtigt problemer, når ikke-amerikanske spillere er indblandet.

”Her bliver det besværligt,” indrømmer Zimbile ”Før du sætter dig i den situation, så find ud af om der er en skatteaftale med pågældende land, der også dækker gevinster. Hvis du modtager støtte fra en ikke-amerikaner, så kan du ikke udfylde en 1099. Og det bliver endnu mere kompliceret, når de ikke har et amerikansk skattenummer (ITIN). Du kan stadig give dem deres penge og så afskrive det som tab, men så skal der udfyldes en formular 1042-S i stedet for en 1099 og det er mere kompliceret.”

Før du investerer er det også vigtigt at være opmærksom på et andet tal, der kan påvirke ikke-amerikanske spillere.

”Hvis du køber en andel af en ikke-amerikansk spiller, så skal du først finde ud af om 30% af deres gevinst tilbageholdes eller ej. Det afhænger af deres eget lands skatteaftale med USA. Hvis der tilbageholdes penge, så aftal udbetalingen før turneringen, så det er helt klart om du skal have en procentsats af brutto- eller nettogevinsten.”

Det er vigtigt at betale sin skat, så vær sikker på at du har styr på sagerne når du investerer i poker.

Mere info for dem, der ønsker at købe/sælge andele.

For alle dem, der leder efter muligheden for at købe eller sælge andele i poker, så er YouStake et godt sted at begynde. De har vist sig som en klar markedsleder på området. YouStake og deres modparter på området, har gjort det enkelt at både købe og sælge andele, ved at lette overførsler af penge og yde simpel kundebeskyttelse.

Der findes flere sites, hvor du kan begynde dine undersøgelser af muligheden for at støtte spillere og købe andele. Du kan også besøge 2+2, der har et godt rygte, og hvor du kan både lede efter købere og sælgere af investeringsmuligheder.

Først og fremmest er det vigtigt at forstå de mange risici, holde nøje regnskab og investere klogt.

Held og lykke!

Related Content

SÅDAN BLIVER DU EN POKER-PROF 

Texas Holdem Poker Regler

SÅDAN BLIVER DU EN POKERDEALER

TO PAR I POKER

Pokeretikette

Sådan spiller du strippoker

Den ultimative bluff-guide i poker

Poker-matematik

Sådan spiller du pocket-kings